Volkswagen Erhvervsbiler fortsætter samarbejdet med Team Giv Håb

De har været med fra starten, hvor den første tur startede i sommeren 2013 fra Odense med ét hold og to biler.

Sidenhen er der kommet flere hold og mange flere biler til, så Volkswagen Erhvervsbiler i dag stiller med 9 stk. Transporter og 9 stk. Crafter, til turen i uge 31.

For at fejre det fortsatte samarbejde udloddes en gratis plads på et Team Giv Håb hold. Det eneste, du skal gøre, er at skrive på Volkswagen Erhvervsbilers Facebook side, hvorfor de skal vælge dig, om du vil køre med på Danmark Rundt eller Norden Rundt, og hvilket hold (by) du vil på, i kommentarfeltet. Det er desuden et krav, at man har sin egen ryttercykel, kører med hjelm og deltager aktivt i hele forløbet.

Alle Team Giv Håb hold er godt i gang med spinning, som de startede op på i starten af januar. Det gør de frem til midten af marts, hvor landevejstræningen starter. Herefter bliver der trænet på landevej to gange om ugen frem mod uge 31, hvor holdene kører Danmark eller Norden Rundt.

Forskellige hold i hele landet

Der er hold forskellige steder i landet, som dækker et større område. Holdene har base i Randers, Sdr. Omme, Kolding, Odense, Næstved og Kirke Værløse. Derudover er der et nyt mindre hold fra Sønderjylland, som skal køre Danmark Rundt med holdet fra Sdr. Omme. Norden Rundt har base i Odense, og deltagerne mødes cirka 1 gang om måneden frem mod deres start lørdag den 28. juli 2018.

Værdien af præmien er for turen Danmark Rundt er kr. 6.850. Findes vinderen blandt Norden Rundt, er værdien kr. 8.550.
Beløbet dækker træning, cykeltøj, kost og logi i uge 31 mm.

Vinderen trækkes den 26. marts, og får direkte besked på Facebook. Svarer vinderen ikke i løbet af 2 dage, trækkes der en ny vinder.

Til Volkswagen Erhvervsbilers Facebook side

Til Giv Håbs Facebook side